Tilstandsrapport, Energimærke og Elrapport - Kun 10.945 kr.

Når en bolig skal sælges, er det meget normalt, at man får lavet en tilstandsrapport. Det er frivilligt, om man vil have det gjort, men fordelene er mange ved at gøre det.

Man kan - lidt populært sagt - sammenligne en tilstandsrapport med den varedeklaration der findes bag på eksempelvis de varer, man køber i et supermarked. Ved at læse en tilstandsrapport får man med andre ord et overblik over boligens stand.

Du risikerer nemlig at have ansvaret for skjulte fejl og mangler i 10 år, efter du har solgt dit hus. Tilstandsrapporten kan derfor have stor betydning for din økonomi i mange år, efter at du har solgt din bolig.

En tilstandsrapport bruges i forbindelse med køb og salg af en ejendom som en vurdering af ejendommens forfatning/tilstand på det konkrete tidspunkt.

Rapporten er et godt værktøj, hvis du skal købe eller sælge hus. Det er en fagmands undersøgelse af ejendommen for de fejl og mangler, man som almindelig køber ofte ikke har nogle forudsætninger for at se og opdage.

Man kan derfor bruge rapporten som en indikation af, om der er udsigt til store, dyre reparationer på huset i nærmeste fremtid.

Husets tilstand vurderes efter, hvor kritiske skaderne er, og hvor hurtigt de skal udbedres. Vurderingen af skaderne markeres med forskellige farver i tilstandsrapporten.

Du har måske hørt, at karaktersystemet med K1, K2, K3 og UN er blevet erstattet af huse i forskellige farver. Men har du helt styr på, hvad de nye farvekoder præcis dækker over?

Rødt hus: Kritiske skader
Skader ved bygningsdelen, som allerede har medført eller vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på kort sigt. Dette svigt kan medføre eller kan allerede have medført skader på andre bygningsdele.

Gult hus: Alvorlige skader
Skader ved bygningsdelen, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på længere sigt. Dette svigt kan medføre skader på andre bygningsdele.

Gråt hus: Mindre alvorlige skader
Skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.

Sort hus: Mulige skader
Forhold ved bygningsdelen, som bør undersøges for at afklare, om det er en skade. Det kan være en kritisk eller en alvorlig skade. Derfor bør du afklare den mulige skades omfang og konsekvenser. Hvis du vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer du selv risikoen.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

En tilstandsrapport bliver lavet af en byggesagkyndig. Den byggesagkyndige går boligen igennem for skader eller mangler, bl.a. bliver der kigget efter mulige skader i vådrum, ved vinduer, ved tagkonstruktionen og murværket. Derudover undersøges husets sokkel og fundament, kældre og krybekældre, boligens mange rum: bryggers køkken, stuer, badeværelser/vådrum og toiletter, vinduer, døre, ydervægge og indervægge, lofter, gulve, tagkonstruktionen, eventuelle etageadskillelser.

Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter har ikke eksisteret siden 2015. Nu er det Erhvervsstyrelsen og før var det Sikkerhedsstyrelsen.

Det er frivilligt, om man vil få lavet en tilstandsrapport. Men der er flere fordele ved at få det gjort - både for sælger og køber. For sælgeren er fordelen, at man efter salget undgår at hæfte for skjulte skader, hvis boligen måtte have sådanne.

Det kræver, at den byggesagkyndige, der skal udføre tilsynet, har fuld adgang til boligen og at sælger ikke skjuler noget under eftersynet.

Det er sælgers ansvar at bestille rapporterne. Hvis man som køber ønsker at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med købet af ny bolig, så er det nødvendigt med en tilstandsrapport og en el-rapport.

Nej. Selvom det er en rapport, der beskriver husets tilstand nu og her, så skal man ikke tro, at den giver dig hele sandheden om boligen. Der er flere ting, som en tilstandsrapport ikke tager stilling til.

Det gælder først og fremmest almindelig slitage. Alle huse og boliger udsættes – som alt muligt andet – for slitage, når det bliver brugt. Den almindelige slitage er ikke en del af det, som en vurderingsmand kigger på, når han laver en tilstandsrapport.

Det er heller ikke lovligt for en vurderingsmand, der skal lave en tilstandsrapport, at skille noget ad, bore huller el.lign. i huset, for at kunne undersøge standen nærmere. Der er altså grænser for, hvor grundig en vurderingsmand kan gå til værks.

Som sælger er der en væsentlig grund til at få udarbejdet en tilstandsrapport: Den er en central del af huseftersynsordningen, som kan begrænse dit ansvar for skjulte skader ved boligen efter salget. Tilstandsrapporten giver køber et fagligt overblik over boligens synlige skader og tegn på skader. Den udarbejdes af en beskikket bygningssagkyndig, som gennemgår boligen visuelt og beskriver de forhold, der er omfattet af huseftersynet.

Når der foreligger en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og et tilbud på ejerskifteforsikring, kan sælger som udgangspunkt blive fritaget for ansvar for en række skjulte bygningsskader, som køber ellers kunne rette krav om efter handlen. Det er derfor ikke kun en service over for køber, men også en vigtig beskyttelse for sælger.

Rapporten kan samtidig skabe større gennemsigtighed i handlen, fordi køber får et bedre grundlag for at vurdere boligens stand, inden købsaftalen underskrives. Det kan mindske risikoen for misforståelser og efterfølgende uenigheder om boligens tilstand.

Ja, det kan man. Hvis det er en byggesagkyndig og/eller en tilstandsrapport, hvis man er utilfreds, kan du klage til Disciplinær- og Klagenævn for Beskikkede Byggesagkyndige. Læs mere på www.husklage.dk

Handler klagen over det el-tjek, man har fået foretaget, så er det også muligt at klage over det. Det skal man gøre til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Læs mere på www.el-vvs-anke.dk

Hvis du vil klage over din ejerskifteforsikring, så kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Læs mere på www.ankeforsikring.dk