En tilstandsrapport bliver lavet af en byggesagkyndig. Den byggesagkyndige går boligen igennem for skader eller mangler, bl.a. bliver der kigget efter mulige skader i vådrum, ved vinduer, ved tagkonstruktionen og murværket.
Derudover undersøges husets sokkel og fundament, kældre og krybekældre, boligens mange rum: bryggers køkken, stuer, badeværelser/vådrum og toiletter, vinduer, døre, ydervægge og indervægge, lofter, gulve, tagkonstruktionen, eventuelle etageadskillelser.
Den byggesagkyndige, der udfører tilsynet, er beskikket af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter.
Det er frivilligt, om man vil få lavet en tilstandsrapport. Men der er flere fordele ved at få det gjort - både for sælger og køber. For sælgeren er fordelen, at man efter salget undgår at hæfte for skjulte skader, hvis boligen måtte have sådanne.
Det kræver, at den byggesagkyndige, der skal udføre tilsynet, har fuld adgang til boligen og at sælger ikke skjuler noget under eftersynet.
Det er sælgers ansvar at bestille rapporterne. Hvis man som køber ønsker at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med købet af ny bolig, så er det nødvendigt med en tilstandsrapport og en el-rapport.
Nej. Selvom det en rapport, der beskriver husets tilstand nu og her, så skal man ikke tro, at den giver dig hele sandheden om boligen. Der er flere ting, som en tilstandsrapport ikke tager stilling til.
Det gælder først og fremmest almindelig slitage. Alle huse og boliger udsættes – som alt muligt andet – for slitage, når det bliver brugt. Den almindelige slitage er ikke en del af det, som en vurderingsmand kigger på, når han laver en tilstandsrapport.
Det er heller ikke lovligt for en vurderingsmand, der skal lave en tilstandsrapport, at skille noget ad, bore huller el.lign. i huset, for at kunne undersøge standen nærmere. Der er altså grænser for, hvor grundig en vurderingsmand kan gå til værks.
Hvis du har fået en uafhængig fagmand til at vurdere boligen, så står du alt andet lige markant bedre, end hvis det modsatte var tilfældet, og du ikke havde noget at læne dig op ad, når du skulle vurderer huset. Hvis tilstandsrapporten eksempelvis peger på, at der er ting, der skal udbedres/repareres indenfor en nær fremtid, så har du en noget bedre udgangspunkt i forhold til at kunne få et nedslag i prisen. Og hvis det er helt galt med boligens stand, kan det redde dig fra overhovedet at købe den.
Der er også den anden åbenlyse fordel, at det kan være noget nemmere at få udbetalt erstatning fra ejerskifteforsikringen (hvis du har tegnet en sådan), hvis det viser sig, at der er skjulte fejl og mangler, der ikke er nævnt i rapporten, men som kommer til syne, efter handlen er afsluttet.
Ja, det kan man. Hvis det er en byggesagkyndig og/eller en tilstandsrapport, hvis man er utilfreds, kan du klage til Disciplinær- og Klagenævn for Beskikkede Byggesagkyndige. Læs mere på www.husklage.dk
Handler klagen over det el-tjek, man har fået foretaget, så er det også muligt at klage over det. Det skal man gøre til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Læs mere på www.el-vvs-anke.dk
Hvis du vil klage over din ejerskifteforsikring, så kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Læs mere på www.ankeforsikring.dk