71 99 57 84

hverdage kl. 9 - 17





Hvad er en tilstandsrapport?

Når en bolig skal sælges, er det meget normalt, at man får lavet en tilstandsrapport. Det er frivilligt, om man vil have det gjort, men fordelene er mange ved at gøre det.
Man kan - lidt populært sagt - sammenligne en tilstandsrapport med den varedeklaration der findes bag på eksempelvis de varer, man køber i et supermarked. Ved at læse en tilstandsrapport får man med andre ord et overblik over boligens stand.

Hvordan får man lavet en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport bliver lavet af en byggesagkyndig. Den byggesagkyndige går boligen igennem for skader eller mangler, bl.a. bliver der kigget efter mulige skader i vådrum, ved vinduer, ved tagkonstruktionen og murværket.

Derudover undersøges husets sokkel og fundament, kældre og krybekældre, boligens mange rum: bryggers køkken, stuer, badeværelser/vådrum og toiletter, vinduer, døre, ydervægge og indervægge, lofter, gulve, tagkonstruktionen, eventuelle etageadskillelser.

Den byggesagkyndige, der udfører tilsynet, er beskikket af Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter.

Det er frivilligt, om man vil få lavet en tilstandsrapport. Men der er flere fordele ved at få det gjort - både for sælger og køber.

For sælgeren er fordelen, at man efter salget undgår at hæfte for skjulte skader, hvis boligen måtte have sådanne.

Det kræver, at den byggesagkyndige, der skal udføre tilsynet, har fuld adgang til boligen og at sælger ikke skjuler noget under eftersynet.

Det er sælgers ansvar at bestille rapporterne.

Hvis man som køber ønsker at tegne en ejerskifteforsikring i forbindelse med købet af ny bolig, så er det nødvendigt med en Tilstandsrapport og en EL-Rapport.

Hvad kan man bruge en tilstandsrapport til?

En tilstandsrapport bruges i forbindelse med køb og salg af en ejendom som en vurdering af ejendommens forfatning/tilstand på det konkrete tidspunkt.

Rapporten er et godt værktøj, hvis du skal købe eller sælge hus. Det er en fagmands undersøgelse af ejendommen for de fejl og mangler, man som almindelig køber ofte ikke har nogle forudsætninger for at se og opdage.

Man kan derfor bruge rapporten som en indikation af, om der er udsigt til store, dyre reparationer på huset i nærmeste fremtid.

Husets vurderes efter en anmærkningsskala, hvor de bedst kendte anmærkninger nok er K1, K2 og K3. Læs mere om det anden steds.

Hvad betyder anmærkningerne: IB, KO, K1, K2, K3, UN

Du har sikkert hørt om betegnelserne K1, K2 og K3 i forbindelse med hushandler. Men har du helt styr på, hvad de forskellige betegnelser helt præcis dækker over?

IB: Ingen bemærkninger.

Det siger sig selv. Denne betegnelse dækker over, at vurderingsmanden ikke har kunne finde ting ved huset, der har givet anledning til bemærkninger i tilstandsrapporten. Boligen er med andre ord helt og aldeles indflytningsklar.

K0: Kostmetriske skader.

Hvis ikke huset har andet en K0-anmærkninger, så må man også sige, at du roligt kan flytte dine ejendel derind, unden at få dårlig samvittighed over, at der venter de helt store reparationsarbejder. Der er alene tale om mangler af en praktisk eller kosmetisk karakter.

K1: Mindre alvorlige skader.

Ved en K1’er er der tale om skader, der ikke har indflydelse på bygningsdelenes funktion. Der er tale om skader, der har bedst af at blive udbedret på et tidspunkt, men som er langt fra at være på et kritisk niveau endnu.Der er dog tale om et ulovligt forhold, og det skal bringes i orden på et tidspunkt, da det på sigt kan indebære risiko for personskade.

K2: Alvorlige skader.

Nu begynder det at være alvorligt. En K2’er betyder, at bygningsdelens funktion vil svigte på et tidspunkt. Det er derfor anbefalelsesværdigt, at man får udbedret en K2’er relativt hurtigt efter, den er blevet opdaget. En K2’er er også et ulovligt forhold, der på kort sigt kan give risiko for personskade, brand el.lign.

K3: Kritiske skader.

Hvis boligen har fået en K3-anmærkning, så er der tale om et forhold, hvor der lige umiddelbart - eller på kort sigt - kan medføre stor personskade, brand el..lign. Det er et forhold der skal bringes i orden snarrest.

UN: Undersøges nærmere.

Denne betegnelse beskriver et forhold, hvor omstændighederne gør, at det skal undersøges nærmere. Der er tale om et forhold hvis konsekvens, den byggesagkyndige ikke har kunne fastlægge i tilstrækkelig grad under gennemgangen af boligen. Det kan vær en alvorlig skade, så man skal altid følge anmærkningen og få forholdet undersøgt nærmere.

Er en tilstandsrapport en garanti mod fejl og mangler?

Nej. Selvom det en rapport, der beskriver husets tilstand nu og her, så skal man ikke tro, at den giver dig hele sandheden om boligen. Der er flere ting, som en tilstandsrapport ikke tager stilling til.

Det gælder først og fremmest almindelig slitage. Alle huse og boliger udsættes – som alt muligt andet – for slitage, når det bliver brugt. Den almindelige slitage er ikke en del af det, som en vurderingsmand kigger på, når han laver en tilstandsrapport.

Det er heller ikke lovligt for en vurderingsmand, der skal lave en tilstandsrapport, at skille noget ad, bore huller el.lign. i huset, for at kunne undersøge standen nærmere. Der er altså grænser for, hvor grundig en vurderingsmand kan gå til værks.

Hvorfor overhovedet få lavet en tilstandsrapport?

Hvis du har fået en uafhængig fagmand til at vurdere boligen, så står du alt andet lige markant bedre, end hvis det modsatte var tilfældet, og du ikke havde noget at læne dig op ad, når du skulle vurderer huset. Hvis tilstandsrapporten eksempelvis peger på, at der er ting, der skal udbedres/repareres indenfor en nær fremtid, så har du en noget bedre udgangspunkt i forhold til at kunne få et nedslag i prisen. Og hvis det er helt galt med boligens stand, kan det redde dig fra overhovedet at købe den.

Der er også den anden åbenlyse fordel, at det kan være noget nemmere at få udbetalt erstatning fra ejerskifteforsikringen (hvis du har tegnet en sådan), hvis det viser sig, at der er skjulte fejl og mangler, der ikke er nævnt i rapporten, men som kommer til syne, efter handlen er afsluttet.

Kan man klage over afgørelserne?

Ja, det kan man. Hvis det er en byggesagkyndig og/eller en tilstandsrapport, hvis man er utilfreds, kan du klage til Disciplinær- og Klagenævn for Beskikkede Byggesagkyndige. Læs mere på www.husklage.dk

Handler klagen over det el-tjek, man har fået foretaget, så er det også muligt at klage over det. Det skal man gøre til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Læs mere på www.el-vvs-anke.dk

Hvis du vil klage over din ejerskifteforsikring, så kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Læs mere på www.ankeforsikring.dk

Hvad koster det?

Se nedenstående priser for vores forskellige pakker på huse op til 299 m2. For yderligere info, ring til vores kunderservice eller bliv kontaktet.

Komplet Pakke: Tilstand, EL-Rapport og Energimærke

8.995 kr.

Tilstandsrapport + EL-Rapport

6.949 Kr.

Energimærke (Ejendomme < 300 m2)

4.800 kr.

Tilstandsrapport + Energimærke

7.495 kr.

Komplet Pakke: Tilstand, EL-Rapport og Energimærke

8.995kr.

Tilstandsrapport + EL-Rapport

6.949Kr.

Energimærke (Ejendomme < 300 m2)

4.800kr.

Tilstandsrapport + Energimærke

7.495kr.